Omtale
Birthe Markmann ser på verden og iagtager tomheden brede sig. Der er sammenfald, kold konfrontation og flugt, når mennesket er til stede. Men i det tomme rum kan der være smukt. Som om der alligevel er muligheder til stede. Hvis vi bare lagde mærke til de fine farveskift i en rå mur og det legende løb i tagstenskanten i "Forfald", birkebladenes elegante udstrøen sig selv på et bliktag i "Løvfald", et trappeløbs stramme velgørende linier i "Museumsparken" og "Indfald". Det er diskrete opfordringer til at få poesien ind i vort liv.
